Der udspillede sig uhyggelige scener, da Fulham tog imod Cardiff i weekendens opgør.

Fulhams Denis Odoi lå ubevægelig i græsset efter et voldsomt sammenstød med sin holdkammerat Maxime Le Marchand.

Og flere spillere fra både Cardiff og Fulham kunne med det samme se, at den var helt gal.

Odoi var nemlig blevet slået bevidstløs, da Marchands støvle ramte ham lige i hovedet.

Odoi blev båret fra banen med nakkekrave og iltmaske.
Odoi blev båret fra banen med nakkekrave og iltmaske. TONY O'BRIEN

Spillere og lægestab ilede til for at tilse Fulham-spilleren, der tydeligvis var hårdt ramt.

Spillet var stoppet i flere minutter, mens Odoi modtog behandling på banen, og efterfølgende blev han båret fra banen med halsskrave og iltmaske.

Det var efter lige knap tyve minutter, at Odoi blev slået omkuld af sin holdkammerat. Efter kampen udtalte Fulhams manager Scott Parker, at Odoi på trods af det voldsomme sammenstød skulle være okay uden større skader.

Fulham vandt opgøret 1-0.