En-to-tre-fire afleveringer, otte sekunder – MÅL!

Kylian Mbappé stod bag en sensationelt tidlig scoring for Paris Saint-Germain, som var i Harlem Globetrotters-humør her til aften.

Det første mål, scoret efter otte sekunder af den franske superangriber, er ny rekord for tidlig scoring i en kamp i den franske liga.

Siden fortsatte festen for Paris' glamourøse fodboldhold, der fra første sekund af Ligue 1-kampen gav LOSC Lille en fodboldlektion af de større: PSG-superstjernerne, der får deres løn fra oliemilliardærerne fra Qatar, som har skabt et latterligt vildt hold, der stordominerer den franske liga, endte med at triumfere med 7-1.

Kylian Mbappe jubler efter sit lynmål mod Lille. Den franske stjerne endte med at lave hattrick. Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappe jubler efter sit lynmål mod Lille. Den franske stjerne endte med at lave hattrick. Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det står allerede ganske klart nu, at Mbappé og co. efter al sandsynlighed kommer til at løbe med det franske mesterskab, de er storfavorit til at erobre, som de har gjort syv gange de sidste ni sæsoner.

Således fører PSG efter aftenens 7-1-massakre Ligue 1 med maksimumspoint med tre suveræne sejre i streg, som har givet en målscore på 17-3.

Foruden Mbappés åbningsmål kom Lionel Messi, Achraf Hakimi på tavlen enkelt gang, mens Neymar med to mål og Mbappé med nok et par mål pløkkede de sidste søm i Lille-kisten.

Foto: DENIS CHARLET
Vis mere