Everton-stjernen Richarlisons telefon blev bombaderet med beskeder, efter kollegaen Neymar kom til at afsløre hans telefon-nummer på sociale medier.

Og det skulle han aldrig have gjort, for det har kun gjort livet surt for Evertons brasilianske landsholdsspiller.

Episoden fandt sted for et par dage siden, mens Neymar spillede 'Counter Strike' via mediet Twitch, hvor fans og andre kan følge med direkte.

Samtidig var Neymar i kontakt med Richarlison i et videokald over FaceTime, og det var her, at Everton-spillerens telefon-nummer dukkede frem på skærmen.

Selvom både Neymar og Richarlison forsøgte at advare mod at bruge nummeret, eksploderede telefonen efterfølgende.

»Venner, alle der forsøger at ringe, bliver blokeret. Så lad være med at ringe,« forklarede Richarlison.

Men lige lidt hjalp det.

For ifølge Richarlison modtog har 10.000 beskeder på blot fem minutter.

Det skrev han efterfølgende på Twiter.

Richarlison er derudover havnet i modvind, da han i weekendens kamp blev smidt ud i lokalopgøret mod Liverpool efter en hård tackling på Thiago Alcantara.

En episode, der har resulteret i tre spilledages karantæne.