Man skal aldrig tage noget for givet i fodbold.

Den læresætning havde kæmpeklubben Hamburger SV lige glemt søndag eftermiddag.

For da nordtyskerne søndag havde besejret Sandhausen med 1-0, væltede de mange tusinde medrejsende HSV-fans ind på grønsværen og jublede med spillerne, der troede, at oprykningen til Bundesligaen var sikret.

Med sejren havde HSV nemlig sneget sig op på ligaens andenplads foran Heidenheim, der samtidig spillede ude mod Regensburg og var bagud 1-2 i det 93. minut. Så den var hjemme, var samtlige HSV-fans overbeviste om.

Men så ... i det 93. minut fik Heidenheim udlignet til 2-2. Og i det 99. minut dukkede Heridenheims topscorer, Tim Kleindienst op og scorede det mål, der sendte Heidenheim op i Tysklands bedste række.

Til stor fortrydelse for de festende i Sandhausen, der med et fingerknips gik fra eufori til ufattelig skuffelse.

Nu skal Hamburger SV ud i to nervepirrende oprykningskampe mod Stuttgart.

Se hele dramaet og de skuffede fans i videoen øverst.