Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) åbner sag mod FC København for brug af pyroteknik under Europa League-kampen mod Malmö FF torsdag.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

»I forhold til den voldsomme brug af pyroteknik har vi for nylig præciseret regler og risici og gjort vores holdning klar, og den er ikke ændret. UEFA har nu åbnet en sag mod klubben, og vi afventer behandlingen af den,« forklarer FCK og tilføjer:

»Vi er klar over, at dette er en kompliceret og stor opgave at løse, og at det kommer til at tage tid.«

Brugen af pyroteknik - eller i torsdagens tilfælde romerlys - opstod umiddelbart før kampen i mod Malmö FF.

Her havde en FCKs fans på den ene endetribune gang i en større tifo, der omfattede massiv brug af romerlys.

Situationen kan nu få alvorlige konsekvenser for den danske klub.

FCK er allerede blevet straffet af Uefa for brug af romerlys, da klubben mødte Malmö på udebane,

Her blev FCK straffet med en bøde af Uefa på 70.000 euro svarende til 523.000 kroner for brug af afbrænding af fyrværkeri samt et ulovligt banner.

Onsdag advarede FCK fans af klubben mod brugen af pyroteknik, da man frygter, at det kan føre til tomme tribuner fremover.

»Samtidig er der også alvorlige sanktioner for klubben som følge af brud på lovgivningen om brug af pyroteknik. Det kan potentielt medføre tomme tribuner til vores kampe i den nærmeste fremtid,« skrev de onsdag.

Nu må FCK afvente, hvilken straf torsdagens ballade kommer til at medføre, når Uefa tager endeligt stilling i sagen om brug og afbrænding af romerlys.