Manchester United er klar til at tage konseksvensen.

Det skal være slut med middelmådige resultater, og derfor planlægger klubben en storstilet udrensning af profiler.

Ifølge Manchester Evening News pønser manager Ole Gunnar Solksjær på at sælge fem spillere til sommer, alle profiler.

Således er Phil Jones, Jesse Lingard, Andreas Pereira, Chris Smalling samt Alexis Sanchez fortid om få måneder, hvis planen lykkes.

Lingard er en, der skal væk.
Lingard er en, der skal væk. ANDREW YATES

Hvis det sker, vil der nemlig komme en tiltrængt plads og økonomi til, at klubben kan fortstærke sig.

I de engelske medier er det særligt et navn på listen, der vækker opsigt. Phil Jones.

Forsvarsspilleren har været i klubben i syv år og blev af klublegenden Sir Alex Ferguson spået til det helt store, da skotten udnævnte Jones som én, der kunne gå i historiebøgerne over de største stjerner i klubben.

  • Skader og problemer med formen har dog gjort, at han nu kan se en ende på sin tid i klubben, hvis Solskjær finder en interesseret køber. Jones har kun spillet to Premier League-kampe i denne sæson for United.

  • Lingard gør det bare ikke godt nok og er faldet ud af startopstillingen. To mål i alle turneringer er for ringe.

  • Pereira derimod får rigeligt med spilletid og har figureret 37 gange på holdet i denne sæson. Outputtet er bare ikke tilfredsstillende for en vis nordmand.

  • For Chris Smalling er det naturligt, hvis hans lejeaftaftale med Roma bliver til en permanent kontrakt. Det er alle parter vist enige om.

  • Og så er der Alexis Sanchez, der boltrer sig hos Christian Eriksen i Inter. Den cocktail i United er aldrig blevet god.

Solskjær er da også nået så langt i sine transferplaner, at han kender navnene på dem, der skal afløse de fem profiler på hans nuværende hold. Jadon Sancho, James Maddison og Jack Grealish er tre herrer, han gerne ser budt velkommen på Old Trafford.