Det blev endnu en sort søndag på kontoret for Manchester Uniteds danskere, der udover et 0-1-nederlag til Tottenham i London også fik blandede reaktioner fra de engelske medier.

Både Rasmus Højlund og Patrick Dorgu spillede samtlige minutter i skuffelsen.

I Goal scorer Patrick Dorgu middelkarakteren 5 – og han får følgende ord med på vejen.

»Så mere komfortabel ud på venstrekanten, end har han gjorde på højrekanten i sin debut mod Leicester. Han skabte en god chance til Casemiro med et indlæg, og han missede målet med et overplaceret skud.«

Rasmus Højlund bliver i Goal vurderet til at være en af Uniteds dårligste spillere i kampen – han får 4 på skalaen.

»Han ‘angreb’ ikke indlæggene – og han havde færrest berøringer og færrest afleveringer af alle spillere i første halvleg. Han forspildte nogle udmærkede chancer i begge halvlege.«

Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix

I det lokale medie Manchester Evening News bliver begge danskere belønnet med 5-taller.

»Han (Dorgu, red.) var skiftet over til venstrekanten og sendte et skud langt over mål. Han startede inde på baggrund af skadeskrisen på holdet. Han havde flere indlægsmuligheder – men han ydede ikke angriberne god nok service,« skriver mediet.

»Højlund havde nogle lyse øjeblikke ved stillingen 0-0, men faldt sig hurtigt i niveau og blv ofte dømt offside. Det var en forbedring i forhold til de seneste præstationer – men det var stadig ikke godt nok.«

I NBC Sports bliver Patrick Dorgu rost for sin defensive indsats – og han får 6,5 på karakterskalaen, der går fra 1-10.

»Stærk i tacklingerne men begrænset i det fremadrettede spil,« lyder den korte dom.

Mediet er mere skeptisk over for Rasmus Højlunds indsats. Den danske angriber får et 5-tal. 

»Der er ingen selvtillid i – og der kommer heller ikke noget ud af – den store angriber, som ofte kæmper med at have en indflydelse på kampene. 22 berøringer i 90 minutter og en forfærdelig 1-ud-af-9-statistik i duellerne.«

Den 17-årige dansker Chido Obi blev skiftet ind i overtiden af kampen – og nåede derfor ikke nok spilletid til at få en karakter i de engelske medier.

B.T. Fodbold

Udsendelsen er sponseret af HelloFresh. Gå ind på HelloFresh.dk/hellotransfer og brug koden hellotransfer. Spar op til 1079 kr. og få en gratis dessert med hver bestilling i 3 måneder. Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde, og du savner de lækre, nemme måltidskasser. I dag skal vi tale om Clement Bischoff, om FCK’s interesse i serbisk juvel - og så er der modige Superliga-forudsigelser. Vært(er): Lasse Vøge Gæstemedvært: Jakob Kløcker Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Husk, at skrive dig op til nyhedsbrevet her