I Tyskland siger den første politiker det nu.

En boykot af sommerens VM-slutrunde i fodbold, der blandt andet afvikles i USA, kan være et greb til at få Donald Trump til at bøje af i polemikken om Grønland.

Det siger Jürgen Hardt til Bild.

Fra CDU-politikeren, der i mange år har siddet i det tyske parlament, Forbundsdagen, og har stort indblik i udenrigsanliggender, lyder det:

»Et afbud til turneringen skal kun blive betragtet som en sidste udvej for at bringe præsident Trump til fornuft angående Grønlandsspørgsmålet,« siger han.

For som Jürgen Hardt dog også tilføjer, så har den amerikanske præsident gentagne gange vist, at VM-slutrunden tilsyneladende har stor betydning for ham.

Videre giver den tyske politiker, at han har tillid til, at »vi i Nato-regi vil nå frem til en bedre fælles forståelse af sikkerhed i forhold til Grønlandsspørgsmålet.«

VM spilles fra 11. juni til 19. juli, hvor Mexico og Canada ud over USA også er værter. 

Danmark er (endnu) ikke kvalificeret.