Den tidligere tyske landsholds- og Chelsea-stjerne Michael Ballack har tiltrukket sig stor opmærksomhed i de tyske medier.

Ifølge den store tyske avis Bild er Michael Ballack begyndt at date den 21-årige model Sophia Schneiderhan, der var en veninde til ​​hans nu afdøde søn Emilio.

Det gør den tyske landsholdslegende mindre end et år efter, at hans 18-årige søn blev dræbt i en forfærdelig ulykke i Portugal.

Den tidligere Chelsea-spillers søn døde for øjnene af en veninde, som han havde tilbudt at køre hjem. Det skete i en ATV-ulykke, hvor køretøjet blev slynget omkring en meter op i luften, inden det landede på Emilio Ballack. Skaderne på den 18-årige var så voldsomme, at han blev erklæret død på stedet.

Emilio og Michael Ballack. Foto: Instagram.
Emilio og Michael Ballack. Foto: Instagram.
Vis mere

45-årige Michael Ballack blev ifølge Bild set på et besøg på en kunstmesse i schweiziske Basel sammen med sin modelkæreste Sophia Schneiderhan.

Parret blev angiveligt tætte efter dødsulykken, og til kunstmessen i Basel blev de set kysse offentligt.

Det er ikke første gang, parret er blevet set ude sammen. Michael Ballack og Sophia Schneiderhan blev tidligere set sammen ude i en trendy bydel i Berlin.

Venner til parret fortæller til Bild, at de mente, at forholdet var godt for Ballack, og at parret ikke virkede generet af den 24 års aldersforskel.

Emilio var den mellemste af Ballacks tre sønner. Hans mor er Michael Ballacks daværende kone Simone Lambe, som Ballack blev skilt fra i 2012.

Michael Ballack har endnu ikke offentligt kommenteret på den tragiske dødsulykke.