De omfavner hinanden kærligt, og deres to børn leger omkring dem.
Det er først, når man læser teksten til videoen, som det mangeårige Dortmund-ikon Marco Reus har skrevet, at glæden for alvor giver mening.
'Vores familie vokser … Baby nummer tre er på vej,' skriver han sammen med sin hustru Scarlett Gartmann.
Parret blev gift i 2019 og har allerede to døtre sammen.
Han har viet næsten hele sine professionelle karriere til den tyske klub Dortmund, hvor han har spillet hele 429 kampe for klubbens førstehold.
Den forlod han i 2024 for at spille for Los Angeles Galaxy.
Og det gik langt fra ubemærket hen – også fordi han valgte at købe øl til alle fodboldfans på Europas største ståtribune, da han tog afsked med klubben efter 12 år.
Gennem de 12 år nåede han aldrig at føre klubben til førstepladsen i et mesterskab.
Først hos Los Angeles Galaxy fik han æren af at vinde et mesterskab. Noget han aldrig fik oplevet hos Dortmund.
Hans kontrakt til den amerikanske klub løber frem til årets afslutning.
