TV 2-skænderi for åben skærm: 'Hold nu din mund!'
TV 2-kanonerne flegnede helt ud på hinanden.

TV 2-kanonerne flegnede helt ud på hinanden.

Det stak da helt af.
I TV 2-programmet 'Tirsdagstrænerne' fik ekspert Morten Bruun tørt på af Bo Henriksen og Glen Riddersholm, fordi han havde dristet sig til at mene, at Sønderjyske skulle fyre deres træner, Fatah Abdirahman.
I en klumme havde han også argumenteret, hvorfor han var i en position til at anbefale en fyring af en mand og greb også i egen barm, da han skrev, at han selv som træner for Sønderjyske skulle være blevet fyret før.
Bruun blev mødt af mange angreb, og hans klumme blev kaldt 'utilstedelig'.
»Instinktivt reagerer jeg og siger, at han går langt over det, jeg synes er ordentligt,« siger Glen Riddersholm.
»Fordi det er ikke noget, han bliver spurgt om - det er noget, han tager op af egen fri vilje. Og på den måde udstiller en ung træner, der lige er kommet ind i jobbet. Det er at gå over grænsen.«
Bo Henriksen ikke forstår linjen i, hvornår der bliver råbt på fyring - han synes, at det kan blive personligt rettet mod en træner.
Han argumenterer desuden for, at Bruun ikke ved, hvad der foregår i det daglige arbejde, men kun kan se med på kampdag.
»Du kan skrive, hvad du vil, Morten. Det har du gjort mange gange før - i øvrigt også om noget sludder, men det er sådan set lige meget,« lød stikpillen fra den tidligere Bundesligatræner.
Pludselig gik det helt op i en spids, hvor især Riddersholm og Bruun talte i munden på hinanden i programmet.
»Hold nu mund,« lød det hæjt fra den ellers rolige Bruun, der fik nok af beskydningen uden at få lov at forklare sig.
Til slut rundede vært Carsten Werge af med at sige, at han glædede sig til årets julefrokost med tv-eksperterne.