Trods massiv succes: Fyrer nu på stribe
En sejr i Premier League og rekordhøje indtægter stopper ikke fodboldklubben Arsenal fra at nedlægge op til 60 stillinger.

En sejr i Premier League og rekordhøje indtægter stopper ikke fodboldklubben Arsenal fra at nedlægge op til 60 stillinger.

Det går strålende for Arsenal på banen og økonomisk.
Alligevel står den engelske storklub nu over for omfattende nedskæringer.
Hele 60 stillinger i klubbens organisation risikerer at blive nedlagt, selvom Arsenal netop har kunnet præsentere rekordhøje indtægter og vandt Premier League i 2026.
Det skriver Bold.dk med henvisning til The Athletic.
Ifølge mediet er klubbens medarbejdere allerede blevet informeret om de varslede nedskæringer.
De berørte stillinger er fordelt på flere afdelinger, mens trænerstaben ikke ventes at blive ramt.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor Arsenal ellers kan glæde sig over en stærk økonomisk udvikling.
I regnskabsåret 2024/2025 kunne klubben, der har base i London, præsentere indtægter på 691 millioner pund.
Det svarer til omkring seks milliarder danske kroner.
Intet er dog endeligt besluttet endnu, da konsultationsprocessen fortsat er i gang, skriver The Athletic.
Det er ikke første gang, at klubben overvejer at skære ned på medarbejderstaben.
I sommeren 2020 varslede klubben nedlæggelsen af 55 stillinger, hvilket dengang udløste ramaskrig fra utilfredse fans.