Et sitrende stadion krydret med lidt grus.
Det var nogenlunde opskriften på det europæiske brag i det svenske.
FCK var kørt en - kort - tur til Sverige, og der bliver nok lidt at tænke over på turen hjem.
De kan dog glæde sig over, det lykkedes at fighte et point med tilbage over broen.
Skandinavisk fest
Det kan godt være, københavnerne havde foretrukket en turnering, hvor de kunne komme på Camp Nou eller Bernabeu. Men stemningen på Stadion i Malmø torsdag aften var vanvittig og kunne i den grad noget. Kun 40 kilometer adskiller FCKs hjemmebane og Malmø FFs ditto, og derfor føltes det da også som at sidde midt i et kæmpe lokalbrag på tværs af landegrænserne. Hold da op for en heksekeddel, der sitrede inden startfløjt, og det rungede da også, så det nok kunne mærkes helt inde i centrum, da Malmø scorede.
Den cypriotiske rustjebanetur
Pieros Sotiriou er altså en virkelig besynderlig størrelse. Nej, Superliga og Europa League er ikke det samme, men mon ikke Ståle Solbakken havde håbet, at weekendens kamp mod Silkeborg havde givet lidt på den gode konto hos cyprioten? Han fik i hvert fald ros af nordmanden efter den kamp - noget, han bestemt ikke fik det store af i Sverige. Der var skideballer og fagter til angriberen, hvis timing var sløj, og når boldene blev sendt i hans retning, tog han oftest imod dem, som var kroppen smurt ind i en gang smør.
Grus i FCK-maskinen
Det kørte ikke helt som smurt for FCK, der dog kom bedst ud efter pausen. Bagkæden gjorde det godt i store dele af kampen, men der manglede fantasi og flere gode løsninger i opspillet. De gange det begyndte at se lovende ud, blev den sidste aflevering en tand for sløset - og det var ærgerligt, for der var nogle muligheder. For ikke at tale om dødboldene, der ofte var en skændsel og sejlede ud over baglinjen. 'Kæmp for København' sang de mange danske fans inden kampen startede, og den ros skal Solbakkens mandskab i hvert fald have. Der blev kæmpet til den store guldmedalje, og københavnerne holdt sig bestemt ikke tilbage i duellerne.
