FC København jagter nu aktivt en ny profil til midterforsvaret.

Og det skyldes sandsynligvis, at slovakiske Denis Vavro er på vej væk fra den danske mesterklub.

Dette - samt masser af andet transfersnask - kommer frem i B.T. Sports ugentlige fodboldpodcast, Transfervinduet. LYT TIL HELE UDSENDELSEN NEDERST I ARTIKLEN.

Her kan panelet, der består af Steffen Gronemann, Lasse Vøge og Michel Wikkelsø Davidsen, løfte sløret for FCK's transferplaner.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Og der står en central forsvarsspiller på den liste, hvilket meget vel kan skyldes, at FCK agter at sælge Denis Vavro, som er eftertragtet i flere udenlandske storklubber.

Blandt har Roma og Lyon været nævnt - og FCK's skulle have klasket et prisskilt i nærheden af 90 millioner kroner på Vavro.

Derudover er de danske mestre også på udkig efter en angriber. Men først skal cypriotiske Pieros Sotiriou sælges.

I ugens episode taler panelet også om emner som Kasper Hjulmand, Brøndby, Moses Opondo, Kamil Grabara, Erik Sviatchenko og U21-EM.

'Transfervinduet' er B.T.s ugentlige fodboldpodcast, der kommer ind under huden på det danske – og til tider udenlandske – transfermarked.

Her dyrkes de reelle transferer, transferrygterne og ikke mindst al transfer-sladderen.

Fokus er på Superligaen og danskerne i udlandet, og der afsløres masser af detaljer fra de store transferer.

Og hvis du har et saftigt transferrygte, så post det på Twitter eller Facebook med #andellerej, så undersøger panelet sagen, ringer til de relevante og drøfter det i podcasten.