Hasperne er fjernet og ude i Europa strømmer den kolde januar-vind nu igen ind igennem et åbent transfervindue. Der kan endnu engang købes spillere til og fra de store ligaer, og på fredag åbnes porten til det danske marked ligeledes på vid gab.

Men hvad kan vi se frem til? Virgil Van Dijk er allerede blevet verdens dyreste forsvarsspiller, efter han i juledagene blev sendt fra Southampton til Liverpool i bytte for en check på 630 millioner danske kroner. Men mere er på vej. Både herhjemme og i det store udland.

Vest for Vesterhavet og syd for grænsekioskerne kommer millionerne til at rulle, selv om der ikke er samme gennemtræk gennem vinterens vindue, som der er om sommeren. Store navne kører rundt i rygtemøllen, og nogle vil skifte adresse – mens andre vil blive hvor de er.


Hasperne er fjernet og ude i Europa strømmer den kolde januar-vind nu igen ind igennem et åbent transfervindue. Der kan endnu engang købes spillere til og fra de store ligaer, og på fredag åbnes porten til det danske marked ligeledes på vid gab.

Men hvad kan vi se frem til? Virgil Van Dijk er allerede blevet verdens dyreste forsvarsspiller, efter han i juledagene blev sendt fra Southampton til Liverpool i bytte for en check på 630 millioner danske kroner. Men mere er på vej. Både herhjemme og i det store udland.

Vest for Vesterhavet og syd for grænsekioskerne kommer millionerne til at rulle, selv om der ikke er samme gennemtræk gennem vinterens vindue, som der er om sommeren. Store navne kører rundt i rygtemøllen, og nogle vil skifte adresse – mens andre vil blive hvor de er.

Trecifrede millionbeløb kommer ikke til at skifte hænder i Superligaen. Der kan ske interessante ting i Brøndby og især FC København, mens førerholdet FC Midtjylland formentlig blot skal sørge for at holde sammen på det hold, der lige nu har kurs mod guldet.

BT samler op på de største og mest vedvarende rygter og giver dig overblik over, hvem der kan bruge endnu en ’silly season’ til et lukrativt klubskifte.

Foto: JASON CAIRNDUFF
Vis mere

Emre Can fra Liverpool til Juventus, Manchester City eller Bayern München

Liverpools tyske midtbanestjerne er en af flere topspillere med kontraktudløb til sommer. Til Jürgen Klopps store fortrydelse har Can ikke forlænget sin aftale med Merseyside-klubben, og han kan derfor skifte gratis til en anden klub til sommer, hvis en ny kontrakt ikke kommer i stand.
Liverpool kan også vælge et salg denne vinter, og her står især Juventus klar med fråde om munden til at samle tyskeren op. Men også Manchester City og Bayern München er med.

Foto: JAVIER ZORRILLA
Vis mere

Kepa Arrizabalaga fra Athletic Bilbao til Real Madrid

Kepa Arr… Kepa Arrizab… Nå, lad os bare kalde ham Kepa. God er han i hvert fald, den 23-årige spanier. Nu vil Real Madrid have spansk fodbolds største målmandstalent, efter det har vist sig at Spaniens bedste keeper – David De Gea – næppe bliver en del af kongeklubben.
Også Kepa har kontraktudløb til sommer, men meget tyder på, at problemramte Real Madrid allerede nu sørger for at hente manden, der på sigt skal afløse Keylor Navas. Formentlig for 150 millioner kroner. Der har også været tale om, at Real Madrid skulle forsøge at løse de offensive kvababbelser med et køb af Inters argentinske angriber Mauro Icardi, men disse rygter er gået en smule i sig selv.

Foto: CARL RECINE
Vis mere

Philippe Coutinho fra Liverpool til FC Barcelona

Coutinho og FC Barcelona var en af sommerens største transfersagaer, men i sidste ende sagde Liverpool nej til alle catalanske tilnærmelser. Men hvad så nu? Liverpool har spenderet en formue på Virgil Van Dijk – og spørgsmålet er, om det har betydning for Coutinho. Liverpool selv siger nej.
Sikkert er det, at Barca vil have brasilianeren, men Liverpool vil stadig gå langt for at beholde en af Premier Leagues absolut bedste spillere. Nike har allerede præsenteret Coutinho som Barca-spiller og de spanske aviser er tæt på at gøre det samme, mens de også melder brasilianeren allerede på husjagt. Pilen skifter retning fra dag til dag. Spørgsmålet er, hvad vej den ender med at pege for Coutinho?

Foto: Andrew Yates
Vis mere

Ross Barkley fra Everton til Tottenham eller Chelsea

Han har ikke spillet en eneste kamp i denne sæson, men alligevel synes Ross Barkley på vej til en større klub end Everton. Det var en overraskelse, at Barkley ikke tog turen fra Liverpool til London allerede i sommer, men trods fire måneders skadespause kan det ske til vinter.
Både Tottenham og Chelsea står klar til at overtage den 24-årige midtbanespiller, der har talentet til at blive fremtidens omdrejningspunkt på det engelske landshold og ønsker sig større udfordringer end dem, den blå Everton-trøje har at byde på. En budkrig mellem Christian Eriksens og Andreas Christensens klub kan være på vej. Vinderen får en klassespiller.

Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Antoine Griezmann fra Atletico Madrid til FC Barcelona eller Manchester United

Den franske superstjerne ligner en snarlig giganttransfer. Men bliver det allerede denne vinter? Det gør det trods alt næppe. Atletico Madrid har advaret FC Barcelona om at holde snitterne væk, men at catalanerne vil have Griezmann er der ingen tvivl om.
Når Griezmann alligevel efter alt at dømme bliver i den spanske hovedstad minimum et halvt år yderligere, skyldes det både Atleticos modvilje til at sælge og en frikøbsklausul på hele 1,5 milliarder kroner. De penge har Barca trods alt næppe – præcis som José Mourinho og Manchester United næppe heller bruger sådan et beløb denne vinter.

Foto: DARREN STAPLES
Vis mere

Alexis Sanchez fra Arsenal til Manchester City eller Paris Saint-Germain

Den chilenske troldmand er efter alt at dømme færdig i Arsenal senest til sommer, når hans kontrakt udløber. Men hvor fortsætter karrieren – og hvornår?
Svarene på disse spørgsmål har vi endnu ikke, men de kan komme allerede i januar måned. Skifter Alexis Sanchez først til sommer, kan han gå uden beregning, men vælger Arsene Wenger at lade superstjernen gå i løbet af de kommende uger, kan han inkassere et trecifret millionbeløb.
Både Manchester City og Paris St. Germain har både de økonomiske muskler og den sportslige appel til at trække Sanchez til. Han kan derfor gå hen og blive vinterens store transfermål.

Foto: ROMAIN LAFABREGUE
Vis mere

Thomas Lemar fra AS Monaco til Arsenal, Chelsea eller Liverpool

Den franske landsholdsspiller var jaget vildt i sommerens transfervindue, men sidste sæsons Champions League-overraskelse formåede at holde fast i ham. Nu går det løs igen med økonomisk polstrede engelske storklubber på shoppetur, og de kan ende med at tage forbi fyrstendømmet i det sydfranske. Både Arsenal, Chelsea og Liverpool har Lemar højt på listen overmulige forstærkninger, men lige nu ligner de to London-klubber de bedste bud på en kommende arbejdsgiver for Lemar. Hvis han da ikke bliver i Monaco frem til det VM til sommer, som kan få hans aktie til at stige endnu mere, end den allerede har gjort.

De tre store danske…klubber


FC Midtjyllland

Siuperligaens duks har sit på det tørre. Allerede i løbet af efteråret fik midtjyderne lukket huller på målmandsposten og i midterforsvaret, da først Bill Hamid og siden Bubacarr Sanneh blev hentet til Heden. Nu gælder det om at holde på de spillere, der skal spille et mesterskab til Herning. Med mindre der naturligvis kommer et overraskende bud på en vis bænket hollandsk stjernespiller…


Brøndby

Brøndby valgte at sige nej til alle bud i sommer og måtte i stedet sluge røde tal i millionklassen. Nu er spørgsmålet, om d’herrer Jan og Troels med efternavnet Bech gør det samme igen eller sælger. Mulige salg er Frederik Rønnow og Kamil Wilczek, mens en angriber omvendt synes på vej ind. Kroatiske Ante Erceg er en mulighed – men også andre klubber har interesse i Hajduk Split-spilleren.


F.C. København

De kunne godt bruge lidt nyt blod i FC København, kunne de ikke? Holdet snublede sig igennem efteråret med dårlige resultater på stribe, og sommerens nyindkøb har ikke fungeret. I december blev efterårets bedste spiller, Benjamin Verbic, oven i købet solgt til den ukrainske storklub Dynamo Kiev. De kigger derfor efter forstærkninger i Parken. En back og en kantspiller kan være på vej. Og så er der jo Viktor Fischer og Erik Sviatchenko …

De tre store danske…spillere

Foto: VINCENT WEST
Vis mere

Nicklas Bendtner
Skal Bendtner videre allerede efter et år i Rosenborg? Nej, vel? Alligevel løber rygterne derude.
Kort før nytår gik tyrkiske medier i selvsving, efter den store danske landsholdsangriber blev spottet i Istanbul, hvor han holdt nytår med kæresten Natasja og en flok venner. Men trods rygter tyder alt nu alligevel på, at Bendtner bliver i Norge. I hvert fald lidt endnu. Der er jo også et VM til sommer…

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Frederik Rønnow
Brøndby-målmanden har haft endnu en fremragende halvsæson på den københavnske vestegn, så måske er det nu, han skal skydes afsted. I sommer forsøgte flere engelske klubber at få fat i landsholdskeeperen, men hverken Nottingham Forest eller Crystal Palace fik held med det. Nu kan de komme igen, selv om Brøndby vil have betænkeligheder ved at sælge i en sæson, hvor Superliga-guld er en reel mulighed.

Foto: DANIEL KOPATSCH
Vis mere

Viktor Fischer
Talentet er så stort, men succesen har de seneste år været så lille. Fischer, der ikke slog til i engelske Middlesbrough i sidste sæson, har dette efterår haft samme problem i den tyske klub Mainz. Derfor er han nu – som en af meget få VM-aktuelle spillere – på udkig efter en ny arbejdsgiver. I december kunne BT melde om interesse fra FC København. Og den dør er ikke lukket.