En kæmpehandel mellem to af fodboldens største klubber kollapsede ved transfervinduets lukketid.

Hakim Ziyechs låneaftale med PSG ser ud til at være røget i vasken, efter at Chelsea forkludrede det nødvendige papirarbejde.

Det flere medier – heriblandt The Athletic.

Transfervinduet var smækket i, da det kom frem, at Chelsea ikke havde orden i sagerne.

Foto: TONY OBRIEN
Vis mere

Angiveligt skulle Ziyech have befundet sig i Paris på PSG's kontorer og var strandet, da han fik nyheden om, at han ikke kunne skrive under på aftalen med de franske mestre.

CBS Sports-journalisten Ben Jacobs rapporterer om, at den franske hovedstadsklub er rasende over, at handlen kollapsede i sidste øjeblik.

»PSG er rasende. Ziyech har gjort alt i sin magt for at få handlen til at gå igennem. Han fortæller, at han endda tilbød at hjælpe økonomisk med aftalen, men lige nu kan han ikke registreres og sidder fast i Paris.,« lød det fra Ben Jacobs.

Han slår dog fast, at PSG har appelleret til Det Franske Fodboldforbund (FFF) for at få lov til at skrive under med Hakim Ziyech alligevel.