Tirsdag aften blev Spanien ramt af en tragedie.

Her blev den tidligere fodboldspiller Pelayo Novo García påkørt af et tog på strækningen mellem Oviedo og Siro.

Han blev kun 32 år gammel.

Det skriver flere spanske medier.

Klokken fem minutter i otte blev der ringet 112, men da redderne ankom til stedet, hvor ulykken netop havde udspillet sig, var det allerede for sent. Pelayo Novo Garcías liv stod ikke til at redde, og det brutale dødsfald blev til virkelighed.

Midtbanespilleren tørnede primært ud for spanske klubber. I løbet af karrieren blev det til kontrakter i Albacete, Elche, Lugo og Oviedo, men han var også en tur i rumænske Cluj.

Den fik dog også en brat og tragisk slutning, da han faldt ned fra tredje sal på et hotel, hvor han befandt sig med fodboldklubben Albacete.

Følgeskaderne var alvorlige, og Pelayo Novo García brugte mange år på genoptræning – eksempelvis blev han meget glad for at spille kørestolstennis.

Pelayo Novo García efterlader sig en hustru, Iciar López. Parret blev gift for otte måneder siden.

Hans tidligere klub Real Oviedo, som han fortsat arbejdede for, har reageret på Twitter efter det tragiske dødsfald.

»Med et knust hjerte. Vi er dybt berørte over Pelayo Novos død, som er kaptajn for vores fond. Familie, venner: Vi er med jer. Hvil i fred, Pelayo.«