Det var dramatisk, da lokalopgøret mellem Schalke 04 og Leverkusen i Bundesligaen lørdag blev afbrudt af en nødsituation på tribunen.

En mand var kollapset og havde brug for førstehjælp.

Nu har Schalke oplyst, at manden er død.

Det skriver klubben på Twitter.

»Fodbold træder i baggrunden i dag. En tilskuer kollapsede på tribunen under kampen.«

»Desværre var alle forsøg på at genoplive ham uden succes. Vi sender vores dybeste kondolencer til familien. Vores tanker er hos jer.«

Efter den tragiske episode på tribunen stoppede fans af begge hold med at synge af respekt for manden.

Leverkusen vandt kampen 3-0.