En tragedie har ramt italiensk fodbold.

Den kun 21-årige midtbanespiller fra Atalanta Willy Ta Bi døde tirsdag.

Det skete efter en længere kamp mod leverkræft. En kamp, som han endte med at tabe.

»Vi sørger over den pludselige døde af vores spiller, den italienske U19-mester Willy Brasciano Ta Bi, og deler familiens og de nærmestes sorg. Hvil i fred, Willy,« skriver Atalanta på Twitter, som altså blev hans sidste klub.

Spilleren var anset som et stort talent i Atalanta og fik flere kampe for Elfenbenskystens U-20 landshold.

Sygdommen havde sit tag på den unge mand i mange måneder. Derfor blev hans sidste kamp en 1-0-sejr mod Inter i Primavera-finalen, som er en række for landets bedste ungdomshold.

Opgøret blev spillet 14. juni 2019.

Dødsfaldet har blandt andet fået den svenske Juventus-stjerne Dejan Kulusevski til at mindes sin tidligere holdkammerat.

De to spillede nemlig sammen på Atalantas U19-hold.

'Hvil i fred, bror,' skriver han blandt andet på Instagram.

'Jeg elskede din energi.'

Juventus-stjernen Dejan Kulusevski sørger over tabet af sin gamle holdkammerat i en story på Instagram.
Juventus-stjernen Dejan Kulusevski sørger over tabet af sin gamle holdkammerat i en story på Instagram. Foto: Screenshot Instagram/dejan.k10
Vis mere