En tragedie har ramt fodboldverdenen mandag aften.

Midt under kampen mellem Radnicki 1923 og Mladost Lucani, kollapsede førstnævntes cheftræner, Mladen Zizovic, pludselig efter 22 minutters spil.

Den 44-årige serber blev omgående hastet mod hospitalet, men stod ikke til at redde og afgik ved døden på vejen.

Det skriver flere serbiske medier – herunder Blic.

En video, der i øjeblikket florerer på det sociale medie X, viser øjeblikket, hvor den tragiske nyhed bliver annonceret på stadion.

Se videoen herunder:

Flere spillere fra begge hold bryder i videoen sammen på græstæppet, mens Radnickis trænerteam øjensynligt heller ikke kan tro den tragiske meddelelse.

Kampen blev afblæst ved stillingen 2-0 til Radnicki 1923, efter tragedien var blevet annonceret.

Mladen Zizovic overtog for bare ti dage siden rollen som midlertidig cheftræner i Radnicki 1923.