Tottenham i dyb sorg: Terry Dyson er død
Britisk fodbold må sige farvel til en legende.

Britisk fodbold må sige farvel til en legende.

Tottenham-legenden Terry Dysen er død.
Han blev 91 år gammel, men efterlader sig huskværdige bedrifter i den historierige Premier League-klub.
Det skriver The Sun.
Som den eneste i Tottenhams historie scorede han i 1961 et hattrick mod ærkerivalerne fra Arsenal.
Terry Dyson afslørede efterfølgende at et af målene skulle være underkendt:
»En af gangene ramte bolden min hånd. Den hoppede, ramte min hånd og gik ind. Arsenal-spillerne var sure,« udtalte han ifølge mediet.
Klublegenden spillede 209 kampe i den hvide trøje. Derfor er Tottenham i dyb sorg over tabet af deres koryfæ:
»Klubben er yderst bedrøvet over at have erfaret, at vores tidligere spiller, Terry Dyson, er gået bort i en alder af 91 år,« lyder det i en udtalelse.
»Terry var en central del af vores hold, der vandt the double i 1961, hvor han scorede i FA Cup-finalen,« lyder det.
Dyson Terry scorede 55 mål for Tottenham og var med til at sikre en sejr i den daværende Europa Cup-finale i 1963.