Hver uge deler B.T.s sportsredaktør og vært på B.T. Fodbold, Lasse Vøge, sine tanker om dansk fodbold i podcastens nyhedsbrev.
Du kan abonnere på det lige HER.
Du kan læse ugens nyhedsbrev herunder:
Når det danske landshold fejler, finder mange fans deres værste sider frem.
Landsholdets præstation i den seneste uge var ekstremt skuffende, uacceptabel og vildt dårlig – og det skal vi have lov at sige. Jeg har selv råbt det både i spalter, i tv-indslag og i podcast.
Men en rundtur på de sociale medier – og i blandt andet B.T.-livens kommentarspor – lørdag og tirsdag aften afslørede en meget forrået og hadsk tone hos flere og flere danskere, som tolker en dårlig fodboldindsats som en adgangsbillet til at opføre sig som hulemennesker.
Og nu ved jeg godt, hvad mange tænker. Hvordan kan sådan en slibrig og klikhungrende tabloidjournalist, der selv lever af at vurdere, hvordan andre passer deres job, tillade sig at sidde på den høje hest og spille hellig?
Jeg vil hjertens gerne save igennem, når det handler om præstationer på banen – og opførsel og kommunikation uden for banen. Men det næste skridt – at gå efter personens udseende eller klistre nedsættende skældsord på spillernes personligheder – kommer jeg aldrig til at tage.
Men det er der tydeligvis andre, der vil.
Især etablerede spillere, som Christian Eriksen og Kasper Schmeichel, bliver svinet til på et personligt niveau, som havde de begået indbrud i folks hus.
Det er spillere, der i årevis har sat masser af kredit ind på bankkontoen med store præstationer. Generationen med Schmeichel og Eriksen som kølerfigurer er – hvis man bedømmer på slutrundekvalifikationer – den mest succesfulde nogensinde.
Men Eriksens 46 landsholdsmål og Schmeichels mange mirakelredninger får ikke haderne til at holde sig tilbage. Tværtimod. Stødene bliver bare dybere og hårdere, når de allerstørste stjerner skal have tæsk.
Vi klapper sjældent vores aldrende landsholdsstjerner ud – de får i stedet et los i røven ud af Parken. Det oplevede eksempelvis Peter Schmeichel, Jon Dahl Tomasson, Simon Kjær – jeg kan endda huske, at Michael Laudrup i sin sidste landsholdstid fik på munden.
Det er en uværdig og ærgerlig mekanisme. Og min 'Ugens Flop'.
Vi bliver i landsholdslejren.
Rasmus Nissen Kristensen blev dumpet af B.T. efter bommerten i Skotland – hvor han ud over at spille en sløj kamp også blev mere eller mindre kampafgørende med sin udvisning ved stillingen 1-1.
Men den efterfølgende håndtering var til topkarakter.
Rasmus Nissen kunne nemlig sagtens have kommet ud til journalisterne og talt om, at det andet gule kort var meget hårdt dømt. Med rette! For tv-billeder viste, at det faktisk nok var decideret forkert dømt – desværre kan man ikke bruge VAR i forbindelse med gule kort.
Men det havde ingen gidet høre på! Det var i den situation bare blevet modtaget som en dårlig undskyldning (uanset hvor korrekt, den var), og det vidste Nissen godt.
Han valgte i stedet den tunge løsning. Han bøjede nakken og påtog sig hele ansvaret for Danmarks onde skæbne i Glasgow og undskyldte for sin præstation.
Han stillede sig ind foran sig holdkammeraterne og tilbød sig som skydeskive for al den galde, som blev kastet mod landsholdet.
Det viste karakter.
