Så skete det igen.
En dansk spiller tog til tyrkisk fodbold fuld af forhåbning og kommer hjem med en bagage, der viser den grimme side af professionel fodbold.
Denne gang er det den tidligere Superliga-profil Pierre Kanstrup, som efter stor virak har afbrudt samarbejdet med den nedrykkede klub Erzurumspor.
Som følge af den sportslige nedtur ville klubben skille sig af ham og den dyre kontrakt, og det lykkedes kun, fordi klubbens præsident brugte ufine metoder, fortæller Pierre Kanstrup i et interview med Spillerforeningen.
Til B.T. uddyber han, hvordan præsidenten i forhandlingerne pludselig truede med sikkerheden for Pierre Kanstrups søn i vuggestuen og brugte det som et afgørende våben.
»Det var klubben, som ønskede at skille sig af med mig, fordi de havde hentet 15 nye spillere og kun måtte bruge fem udlændinge. De fem pladser skulle gå til offensive spillere. Så vi gik i gang med at forhandle mig ud af min kontrakt,« siger Pierre Kanstrup og tilføjer:
»Jeg var egentlig glad for, at de hurtigt kom ud af busken og sagde, at de ville prøve noget andet, men de lagde ud med et dårligt økonomisk tilbud. Det ville koste mig 100.000 euro og min juni-løn. Det gav ingen mening for mig, når det var dem, der ville af med mig.«
»Da jeg ikke tog imod det tilbud, sendte de mig ud på en anden træningsbane, og dér skulle jeg bare løbe i to en halv time hver dag med syv andre udlændinge. Det var ærgerligt, at jeg ikke bare kunne få lov at træne med og spille fodbold, for de var glade for mig, og jeg var glad for dem. Men det var sådan, de gjorde, og så makkede jeg bare ret, så de ikke havde noget på mig. Sådan er forhandlinger dernede. Det var en krig,« lyder det fra Pierre Kanstrup.
Han fortæller ærligt, at skiftet til Erzurumspor først og fremmest skulle ses i et økonomisk øjemed.
»Jeg tog til Tyrkiet for pengene og oplevelsens skyld, men hovedsageligt pengene, fordi jeg fik et fint tilbud. Jeg vidste egentlig ikke noget om byen eller klubben, men gjorde det, fordi det var lukrativt.«
»De ville gerne have, at jeg spillede i den næstbedste række, men så skulle jeg gå 50 procent ned i løn. Det er stadig bedre end i Danmark, men det ville ikke give mening. Jeg skrev under på halvandet år med Erzurumspor, og efter den tid ville jeg have råd til at købe et ordentligt sted at bo i Danmark til mig og min familie. Ikke dermed sagt, at jeg ikke behøvede at arbejde igen.«
Men det viste sig, at præsidenten i Erzurumspor kun rykkede sig lidt, mens Pierre Kanstrup, som i januar skrev under på halvandet år, forsøgte at få så meget som muligt ud af sin millionkontrakt.
Pierre Kanstrups udgangspunkt i forhandlingerne var at få seks måneders løn med sig, men undervejs i de mange møder var han villig til at gå ned på tre måneders løn. Det ville præsidenten ikke høre tale om.
»Præsidenten gik kun med til, at jeg kunne få min løn for juni, som var forsinket. Bilen blev konfiskeret, han rykkede os ud af det hotel, vi var på med førsteholdet, og placerede os under nogle kummerlige forhold. Det var virkelig ulækkert. Han truede også med at flytte min familie ud af lejligheden og ud til et sted, hvor han ikke kunne garantere for vores sikkerhed. Men først ville han på et pressemøde fortælle byen og fansene, at jeg forsøgte at kvæle klubben.«
»Han blev virkelig sur og smed mig ud af kontoret. Jeg er sgu aldrig blevet råbt ad sådan som voksen. Men jeg bed ikke på noget af det, og til sidst begyndte han så at true med sikkerheden i min søns vuggestue.«
»Vuggestuepladsen var noget, som klubben havde hjulpet med at skaffe os, og jeg skulle bare vide, at han kendte alle, og han kunne ikke garantere for min søns sikkerhed i vuggestuen. Det blev for meget, når han blev så personlig. Éns børn er éns guld, og selv om de sikkert ikke ville skade vores søn, ville vi ikke risikere noget.«
»Så jeg ringede til min agent, som havde Vålerenga i baghånden, og derefter gik jeg ind til præsidenten, tog imod én månedsløn og sagde, at vi skulle skilles som venner. Det godtog han, og vi skiltes med kindkys og det hele.«
Pierre Kanstrup er nu i den norske klub som en midlertidig løsning frem til årsskiftet, fordi holdet har en skade i forsvaret, men trods den ubehagelige exit fra Erzurumspor vil han ikke udelukke endnu et skifte til den fodboldgale nation sydpå.
»Nej, for når alt det her er sagt, så har det været en sindssygt fed oplevelse både sportsligt og økonomisk, så jeg vil da overveje det igen, hvis et nyt tilbud fra Tyrkiet kommer. Vi blev behandlet som rigtige fodboldstjerner.«
»Tyrkernes religion islam er det vigtigste, men lige derefter kommer fodbolden, og det vil jeg da gerne opleve igen. Men lige nu er det da rart at være et sted, der er noget mere civiliseret og roligt, selv om jeg er gået 50 procent ned i løn.«
