De fik deres andet barn for to uger siden. Nu skal de skilles. 

Kærligheden er tilsyneladende brast mellem det 40-årige målmandsikon Manuel Neuer og hans 14 år yngre hustru, Anika Bissel. 

Ifølge Bild har parret valgt at gå hvert til sit efter tre års ægteskab og to børn. 

Bayern Münchens målmand begyndte ifølge mediet at danne par med håndboldspilleren Anika Bissel i 2020. 

Samme år var han blevet skilt fra Nina Weiss, som han også nåede at være gift med i tre år. 

Annika Bissel og Manuel Neuer blev forældre første gang til deres søn Luca i 2023, og for to uger siden bød de endnu en baby velkommen i familien. 

Den nybagte mor spillede håndbold for andendivisionsholdet ESV 1927, men besluttede sidste år, at hun havde kastet den sidste bold. 

I dag er den 26-årige Annika Bissel pilatesinstruktør, skriver mediet. 

Manuel Neuer har spillet i Bayern München siden 2011. Han afsluttede sin landsholdskarriere i sommer.