To personer er blevet skuddræbt i det centrale Bruxelles forud for fodboldkampen mellem Belgien og Sverige.
Det oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge Sudinfo La Capitale er begge ofre svensker - mindst én af de drabte var iført en svensk landsholdstrøje.
Expressen melder, at flere belgiske medier rapporterer, at gerningsmanden råbte 'Allahu akbar', inden han affyrede de dræbende skud, dette er ikke blevet verificeret af belgiske myndigheder.
Der findes angiveligt en video, der viser det frygtelige øjeblik, der udspillede sig på Place Sainctelette i den belgiske hovedstad.
En video går i øjeblikket viralt, hvor man kan se den voldsomme situation, hvor mindst en person falder til jorden.
Ifølge flere medier skal gerningsmanden være sluppet fra stedet på en scooter.
Der er endnu ingen anholdt.