Afviser alt.

Det er blevet en stor historie i især Irland, at Tjekkiet brugte beskidte metoder, da de efter en dramatisk straffesparkskonkurrence kvalificerede sig til VM-playoff-finalen mod Danmark.

Hver gang, at irerne skulle sparke et straffespark gik en sirene angiveligt i gang, hvilket naturligt forstyrrede sparkerne. 

På mandagens pressemøde i Prag blev landstræner Miroslav Koubek konfronteret med anklagerne.

»Det har jeg slet ikke hørt om,« lød det fra den 74-årige træner.

»Jeg vidste ikke, at det skete. Det må jeg ærligt sige. Jeg ved ikke, om det betød noget for modstanderne.«

Sagen har naturligvis vakt opsigt i Irland, hvor adskillige fans har krævet, at det europæiske fodboldforbund UEFA går ind i sagen.

Kampen mellem Danmark og Tjekkiet spilles tirsdag klokken 20.45. 

Der skal findes en vinder - så det hele kan ende med straffesparkskonkurrence. Forhåbentligt uden sirene.

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens danske superaften i Parken. Aftenens helt og skurk kåres. Og så kigger vi frem mod Danmarks tirsdagsgys mod Tjekkiet, hvor der står en VM-billet på spil. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Johnny Kokborg, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen