Atletico Madrid-målmanden Jan Oblak kan være på vej til Manchester og Arsenal har fået afvist et bud på danske Joachim Andersen.

Læs om det og meget mere i dagens fedeste fodboldrygter lige her.

I Chelsea forventes det nu, at manager Maurizio Sarri offentliggøres som ny træner i Juventus inden for 48 timer. Blandt kandidaterne til at overtage det snart ledige sæde nævnes Derby-manager Frank Lampard, den tidligere Juventus-manager Massimiliano Allegri, Erik ten Hag fra Ajax, Wolverhamptons Nuno Espirito Santo, Watfords Javi Gracia eller den engelske landsholds-assistent Steve Holland. (Express)

Paul Pogba er denne sommer blevet sat i forbindelse med et skifte til spanske Real Madrid. Hans nuværende klub Manchester United skulle dog nu have afvist madrilenerne og nægtet at give en pris på franskmanden. (AS)

Juventus skulle også være interesserede i at hente Pogba tilbage til klubben. Det vil dog først kræve salg af op mod fem spillere, for at de har råd. (Mail)

Manchester United skulle også selv være på jagt efter spillere. Den 21-årige Crystal Palace-back Aaron Wan-Bissaka kan være blandt de første mål, og United skulle være klar til at sende 420 millioner afsted for at få ham til klubben. (Evening Standard), (Mirror)

Klubben fra Manchester meldes også interesserede i Tottenhams Danny Rose, der for nyligt åbnede op for et skifte væk fra London-klubben. (Manchester Evening News)

Tottenham kan også selv være tæt på en handel. Den 29-årige japanske Marseille-back Hiroki Sakai meldes nemlig tæt på et opsigtsvækkende skifte til London. (Sky Sports)

Endnu en handel er tilsyneladende på plads for Real Madrid. Den franske landstræner Didier Deschamps kom nemlig til at tale over sig på et pressemøde, hvor han gjorde det klart, at backen Ferland Mendy skifter fra Lyon til Madrid denne sommer. (Marca)

En ny dansk spiller meldes på vej mod toppen af Premier League. Sampdoria-stopperen Joachim Andersen og hans belgiske kollega Dennis Praet er på radaren i Arsenal, som allerede skulle have sendt et bud på 360 millioner kr. afsted for de to. Det skulle dog være blevet afvist. (Mirror)

Den spanske storklub Atletico Madrid skal måske på målmandsjagt denne sommer. Angiveligt har deres slovenske stjerne Jan Oblak nemlig bedt om lov til at skifte til enten Manchester United eller Paris Saint-Germain, der begge viser interesse. (ESPN)

FC Barcelona gør angiveligt klar til at sende et sidste bud afsted mod Ajax for at lokke deres 19-årige stjernestopper Matthijs de Ligt den anden vej. (ESPN) Franske Paris Saint-Germain skulle også vise interesse, og i disse dage føle sig sikre på at kunne hente Matthijs de Ligt til klubben. (Mail)

Både Manchester City og Bayern München er på jagt efter den spanske midtbanemand Rodri, og den 22-årige spiller skulle nu være parat til at forlade Atletico Madrid. (AS)

Ajax-spilleren Donny van de Beek kan også være på vej mod et sommerskifte. Selv skulle den offensive midtbanespiller have udset sig Premier League og enten Manchester United eller Tottenham som destination. (Talksport)

De spanske pokalvindere fra Valencia meldes interesserede i Newcastles 25-årige spanske målsluger Ayoze Perez. (Cope)

I Chelsea lurer en transferkarantæne denne sommer, og det skulle have fået klubben til at overveje en permanent handel med den lejede Real Madrid-spiller Mateo Kovasic. (Evening Standard)

Oprykkerklubben Aston Villa er også på jagt efter forstærkninger denne sommer. Et bud på Stokes engelske målmand Jack Butland i omegnen af 170 millioner kr. kan være på vej. (Sun)

I toppen af Premier League vil mestrene fra Manchester City handle ind til fremtiden. Derby County missede akkurat oprykning fra Championship, og nu kan deres kun 16-årige angriber Liam Delap være tabt og på vej væk fra klubben. (Derby Telegraph)

FC Barcelona-backen Nelson Semedo kan også være på vej mod en ny arbejdsgiver. Konkurrenterne Atletico Madrid meldes interesserede, og skulle kunne få ham til klubben for omkring 370 millioner kr. (Marca)

Den skotske storklub Glasgow Rangers med Liverpool-legenden Steven Gerrard i spidsen, skulle være tæt på at leje både Ryan Kent og Sheyi Ojo i netop Liverpool i den kommende sæson. (Yorkshire Post), (Express)

Listen er hentet hos BBC.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com