Den finske landsholdsspiller Tim Sparv er færdig i FC Midtjylland, når hans udløber med udgangen af denne måned.
Det meddeler de danske mestre på klubbens hjemmeside.
33-årige Tim Sparv har spillet over 170 kampe for FC Midtjylland, som han kom til i 2014.
Og han har sat et markant aftryk i klubben, understreger sportschef Svend Graversen.
»Tim har på mange måder været definerende for FC Midtjyllands udvikling. Han har med sit professionelle væsen været med til at forandre kulturen, og han er som person enormt dedikeret og målrettet. Det har hjulpet hans medspillere til at blive bedre, ikke bare i Superliga-truppen, men også på akademiet, hvor han har taget ansvar og engageret sig med stor passion og vejledt de unge spillere,« siger Graversen og tilføjer:
»Der har været et stærkt match mellem Tims og klubbens værdier, og det er gået op i en højere enhed over de sidste seks år til stor gavn for alle parter.«
Det er endnu ikke offentliggjort, hvor Tim Sparv fortsætter karrieren. Men han fastslår, at han stadig har masser af motivation til fodbod på topplan.
»Jeg har fortsat det største foran mig. Jeg har haft en lang karriere på landsholdet, hvor jeg har et stort ansvar, og jeg vil være en del af EM-slutrunden næste sommer.«