Engang var han blandt verdens største fodboldstjerner – i dag er han så langt nede, at han flere gange har overvejet at tage sit liv.

Den tidligere Manchester United-angriber Andy Cole er i sit livs krise, fortæller han i et interview med The Guardian.

»Der har været mange, mange gange, hvor jeg har villet give op. Gøre en ende på det hele, ikke bare i livet, men alt. Det bliver så svært. Sidste onsdag kæmpede jeg. Det kommer ud af det blå, og jeg måtte blive i sengen,« siger han og tilføjer:

»Jeg fik et nederlag og accepterede, at det ikke blev min dag. Før i tiden ville jeg have kæmpet. Men jeg ved, at jeg kan overvinde det,« lyder den meget ærlige fortælling fra Andy Cole.

Andy Cole er i kulkælderen.
Andy Cole er i kulkælderen. GREG WOOD

Nedturen kommer af, at han i 2015 blev ramt af nyresygdommen focal segmental glomerulsclerosis, som betød, at hans ene nyre kun fungerede under 20 procent.

Væskeophobning gjorde, at Andy Cole ikke kunne genkende sig selv og mistede lysten til at se sig i spejlet.

I 2017 fik han så en nyretransplantation, der gør, at han i dag må holde sig i isolation.

Året efter gav han et interview til selvsamme The Guardian.

BOBBY YIP

»De sidste fem år har været en shitstorm. Da jeg mødte dig i oktober 2018, var den største shitstorm blot startet,« lyder det fra den i dag 48-årige Cole, der bekræfter, at alting blot er blevet værre.

Men:

»Jeg er her stadig. Det er det vigtigste. Men folk forstår ikke, hvad man går igennem med denne sygdom. De ser på en patient med transplantation og siger: 'Du har det fint. Du ser virkelig godt ud',« forklarer Cole og fortsætter:

»Det kan godt være, at det ser sådan ud udefra. Men indeni sker der mange ting. Du kæmper med din medicin og dit humør. Jeg har været meget heldig, så jeg er aldrig sur over det,« siger Andy Cole, der også tidligere har fortalt om sine selvmordstanker.