Macus Rashford har taget England med storm. Den 18-årige har på to kampe lavet fire mål, og det har skabt opmærksomhed. Nu går hans tidligere træner ud og fortæller, at han kan blive bedre end et tidligere stortalent, som Manchester United også har haft på holdkortet.

David Horrocks fra Manchesters berømte ungdomsklub Flecther Moss Rangers, der har produceret spillere til De Røde Djævle såsom Rashford, Ravel Morrison, Danny Welbeck, Wes Brown og Jesse Lindgaard, går nu ud og siger til Daily Mail, at den 18-årige teenager kan blive noget helt særligt.

David Horrocks spår nemlig Rashford en større karriere end Welbeck og sammenligner samtidig hans indsats til træning med nogle af de største legender i Uniteds historie. David Horrocks slår især på hurtigheden og sulten som et væsentligt faktum.

»Marcus (Rashford) har meget mere fart end Danny (Welbeck) nogensinde har haft. Danny (Welbeck) ventede på, at bolden kom til ham, Marcus (Rashford) er sulten efter den. Han har den samme mentalitet til træning som Eric Cantona og David Beckham havde«.

Det betyder dog ikke, at David Horrocks ikke er stolt over det, som Danny Welbeck har opnået. Han tror bare, at Rashford kan nå endnu længere.

»Vi er stolte over det, som Danny (Welbeck) har opnået, men jeg tror, at Marcus (Rashford) vil gå hen og gøre det endnu bedre,« siger David Horrocks, der trænede begge spillere i Flecther Moss Rangers i fire år, inden de tog skiftet til Manchester United.