»Jeg kom ind i en rytme, hvor jeg vågnende omkring klokken 10. Jeg drak, når jeg stod op, jeg drak til frokost, og jeg drak om aftenen.«

Sådan fortæller den i dag 42-årige målmand Roy Carroll om sit livs store nedtur. Det sker i Manchester Uniteds egen podcast.

Tiden skal skrues tilbage til 2005, hvor han spillede for West Ham. Klubben, han forlod 'De røde djævle' for. Roy Carroll fik en skade, der betød, at han ikke kunne være med til træning.

I to måneder var han bare udenfor, og så tog det fart. Samtidig havde han nogle økonomiske problemer. Alt ramte på én gang, alkohol blev hans løsning, og hullet, han røg ned i, blev større og større.

»Jeg drak. Uanset hvad det var, der stod foran mig – jeg drak det. Jeg tænkte ikke over, hvor dårligt det var, eller om det smagte forfærdeligt. Jeg drak det bare,« fortæller målmanden, der fra 2009 til 2011 spillede for OB i Superligaen.

I podcasten fortæller han, at det blev så stort et problem, at han måtte på afvænning. Hans kone opfordrede ham til det længe, og også hans agent var med til at presse på.

Det var dog ikke uden konsekvenser, for Roy Carrolll måtte ikke få besøg af sin familie, mens han var i behandling, og samtidig med, at hele situationen havde tæret på hans ægteskab, endte han med at blive skilt fra sin kone.

»Jeg vågnede i Canary Wharf og talte med min kone. Jeg tiggede hende om at tage mig tilbage. Jeg vågnede, kiggede mig selv i spejlet, og jeg vidste ikke, hvem jeg selv var. Jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg vidste, jeg havde mistet min familie, jeg havde nærmest også mistet fodbold. Jeg tænkte, jeg også ville miste livet på grund af mit druk. Det, jeg havde gang i, var latterligt,« siger Roy Carroll.

Kampen lykkedes dog for ham. For hans kone tog ham tilbage, og han overvandt dæmonerne.

»Hun gjorde det ikke med det samme, men jeg har været ædru lige siden. Det er ni år og elleve måneder siden,« fortæller Roy Carroll, der ikke er i tvivl om, at han var død af druk, hvis han havde fortsat de dårlige vaner.

Han fortæller, at han nu taler ud om det, i håb om at han kan hjælpe andre, der kæmper med det samme.