Ifølge The Guardian er han den sportsstjerne med bopæl i Rusland, som har fordømt krigen i Ukraine mest.

Og nu gør den tidligere russiske landsholdsanfører Igor Denisov det igen.

Denne gang i et interview med russeren Nobel Arustamyan.

»De her begivenheder er katastrofale. Det er forfærdeligt. Jeg ved ikke, om jeg kommer i fængsel eller bliver slået ihjel for at sige det, men jeg siger det, som det er,« fortæller 38-årige Denisov.

Foto: VASILY MAXIMOV
Vis mere

Han var anfører på det russiske fodboldlandshold fra 2012 til 2016, men han er ikke bange for at gå mod Vladimir Putin.

I interviewet fortæller han, at han har skrevet til Ruslands præsident og bedt ham stoppe krigen.

Beskeden har tydeligvis ikke gjort indtryk på Putin, der som bekendt ikke har stoppet invasionen af Ukraine.

Det russiske parlament har ligeledes vedtaget en lovgivning, der forbyder at sprede 'fake news' samt offentlige handlinger, der miskrediterer Ruslands militære operation i Ukraine. Her er straffen op til 15 år i fængsel.

Lokomotiv's Igor Denisov looks at supporters at the end of the Europa League Round of 16 first leg soccer match between Atletico Madrid and Lokomotiv Moscow at the Metropolitano stadium in Madrid, Thursday, March 8, 2018. (AP Photo/Francisco Seco)
Lokomotiv's Igor Denisov looks at supporters at the end of the Europa League Round of 16 first leg soccer match between Atletico Madrid and Lokomotiv Moscow at the Metropolitano stadium in Madrid, Thursday, March 8, 2018. (AP Photo/Francisco Seco) Foto: Francisco Seco
Vis mere

Straffen gør sig også gældende, hvis den militære operation omtales som en krig.

Igor Denisov havde en lang karriere i Rusland, hvor han både var forbi klubber som Dynamo Moskva, Lokomotiv Moskva og Zenit Saint Petersburg.

I Zenit nåede han 356 kampe, hvor det blev til en sejr i UEFA Cup'en i 2008 og tre russiske mesterskaber. Han vandt ligeledes mesterskabet med Lokomotiv Moskva, hvor han spillede 93 kampe.