Den norske fodboldspiller Claus Lundekvam nåede at spille 413 gange for Premier League-klubben Southampton. Han bliver betragtet som en sand legende i klubben og er ifølge fansene blandt de 11 bedste i klubben nogensinde.

Men efter karrierestoppet i 2008 opstod et kæmpe tomrum. Der var ikke længere tusindvis af mennesker at spille foran uge efter uge. Intet adrenalinkick. I stedet blev han afhængig af alkohol og kokain, der trak ham ned i et helvede, der var tæt på at koste ham livet.

»Jeg har været meget tæt på. Jeg har prøvet på at begå selvmord to gange. Det var smerten, jeg gik igennem. Jeg kunne ikke klare skylden og skammen over at skuffe andre,«  siger Claus Lundekvam i et interview til The Telegraph og tilføjer senere:

»En aften købte jeg en envejsbillet til Rio (de Janeiro) og tænkte, at det ville være den perfekte slutning. Alkohol, kokain, kvinder. Hvilket bedre sted at afslutte det? Dette var min skæbne. Det ville ikke have taget lang tid.«

Claus Lundekvam er en af de største spillere i fodboldklubben Southampton. Her ses han i en duel med Chelseas Gianfranco Zola.
Claus Lundekvam er en af de største spillere i fodboldklubben Southampton. Her ses han i en duel med Chelseas Gianfranco Zola. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Heldigvis missede Claus Lundekvam sit fly til Brasilien og kom aldrig afsted. Han var endnu engang gået kold, efter han havde indtaget masser af stoffer og alkohol.

Claus Lundekvam forsøgte at blive stoffri. Derudover gik han ind og ud af den psykiatriske afdeling i Southampton, imens hans kone og to døtre var rejst tilbage til Norge.

»Intet kunne erstatte adrenalinkicket. Mit narkotika- og alkoholmisbrug gik for langt. Jeg ødelagde mig selv og ødelagde det for folk omkring mig - min kone, mine døtre og forældre... Jeg fik et hjerteanfald. Jeg tog en overdosis. Til sidst kom jeg så langt ud, at jeg bare gav op. Jeg kunne ikke leve mere. Jeg tænkte, at det var bedre for min familie, at jeg var død,« siger Claus Lundekvam.

Claus Lundekvam er faldet tilbage til misbruget et par gange. Men nu er han stoffri. Det har han været i fire år. I dag hjælper den 45-årige nordmand andre med at overvinde nogle af de samme udfordringer.

»Det har været en rejse til helvede for mig at blive stoffri, men jeg er taknemmelig for, at jeg står her i dag. I live.«