Tidligere landstræner Bo Johansson er død
Bo Johansson, kendt som 'Bosse', stod i spidsen for Danmark fra 1996 til 2000.

Bo Johansson, kendt som 'Bosse', stod i spidsen for Danmark fra 1996 til 2000.

Den tidligere danske landstræner Bo 'Bosse' Johansson er død.
Han blev 83 år.
Det oplyser hans familie til TV 2 Sport.
'Bosse' var dansk landstræner i perioden fra 1996 til 2000.
Han var landstræner i 40 landskampe og førte Danmark til VM-slutrunden i 1998 og EM-slutrunden i 2000.
Inden Bo Johansson blev træner 1977, var han selv aktiv spiller i Sverige i 14 år – i klubberne Kalmar FF og Lindsdal.
Han har desuden været cheftræner for Silkeborg IF og trænet en række svenske og norske klubber, herunder Kalmar FF, FK Jerv og Östers IF, ligesom han nåede et år i Grækenland i Panionios.