Tidligere italiensk angriber er død – blev blot 58 år
Den tidligere italienske topscorer Igor Protti blev 58 år.

Den tidligere italienske topscorer Igor Protti blev 58 år.

En mørk nyhed har ramt italiensk fodbold.
Den tidligere italienske spids, Igor Protti, er død efter kort tids sygdom.
Det fortæller familien på Instagram.
Protti annoncerede sidste sommer, at han var blevet ramt af kræft, der havde spredt sig knoglerne.
Familien deler også en sidste hilsen, som Protti ønskede blev delt inden hans død:
'Denne fantastiske rejse, er ligesom alle kampe, kommet til slutfløjtet. Det er svært at beskrive med ord. Det eneste jeg kan gøre er at takke min fantastiske og vidunderlige familie, som jeg elskede,' skriver familien og forsætter:
'Jeg vil gerne takke alle de mennesker, der har elsket mig og været tæt på mig, alle fansene af de hold, jeg har spillet for, for den hengivenhed og kærlighed, jeg altid har modtaget, og som er gensidig. Jeg håber, det er et på gensyn og ikke et farvel.'
Protti var en vaske ægte målmaskine og spillede for en række italienske klubber.
De fleste kampe spillede han for Bari og Livorno, men han havde også ophold topklubber som Napoli og Lazio i løbet af sin karriere.
Italieneren er den første spiller nogensinde til at vinde topscorertitelen i Serie A, Serie B og Serie C.