Den tidligere engelske landstræner Sven-Goran Eriksson har ifølge The Sun fortalt, at der er stor kinesisk interesse for Chelseas kaptajn John Terry.

35-årige John Terry har kontraktudløb med London-klubben til sommer, og som det ser ud nu, bliver hans kontrakt ikke forlænget. Den høje alder til trods, så er de på den anden side af jorden – nærmere bestemt Kina – meget interesserede i den ikoniske forsvarsspiller. Det fortæller Sven-Goran Eriksson ifølge The Sun.

»Der er meget snak om John Terry i Kina. Han har været en af de bedste forsvarsspillere i verden i de sidste 15 år,« siger svenskeren, der i øjeblikket er træner for den kinesiske klub Shanghai SIPG.

Den høje alder bekymrer ikke Sven-Goran Eriksson:

»Det bliver ikke meget bedre end John Terry. Med hans evner og erfaring vil han være fantastisk i Kina, ingen tvivl om det«.

Det Kinesiske transfervindue lukker d. 26. februar. I dette vindue har flere prominente navne såsom Jackson Martinez Ezequiel Lavezzi, Alex Teixeira og John Terrys forhenværende holdkammerat Ramires allerede skiftet til Kina for svimlende summer.