Brentford beholder Thomas Frank og hans nærmeste kolleger i jagten på oprykning til Premier League.

Den danske fodboldtræner Thomas Frank fortsætter sit arbejde i den danskerglade London-klub Brentford i de kommende to et halvt år.

Thomas Frank har fungeret som assisterende træner i klubben siden december 2016 og har nu forlænget aftalen til sommeren 2020, oplyser klubben på sin hjemmeside.

»Thomas har været hos os i lidt mere end et år, og han har bibragt præcis det, vi håbede, han ville - en masse fokus på detaljerne og sin store erfaring i at udvikle en tydelig spillestil,« siger fodbolddirektør Rasmus Ankersen.

 
Vi har fundet en række fantastiske Superliga-fraklip frem i forbindelse med vores julekalender.
Vis mere

Thomas Frank har tidligere været dansk U-landstræner og har stået i spidsen for Brøndby i Superligaen, inden han skiftede til den ambitiøse championshipklub.

Også cheftræner Dean Smith og den anden assistent Richard O'Kelly har forlænget deres aftaler i Brentford, der efter en god periode bejler til de pladser, der giver playoffkampe om oprykning til Premier League.

»Vi er glade for de fremskridt, holdet har gjort i denne sæson.«

»Vi har en stærk tro på, at vi er på rette spor, og med de nye kontrakter til Dean, Richard og Thomas kan vi fortsætte det hårde arbejde med stabilitet de vigtige trænerpositioner,« siger Rasmus Ankersen.

 
FCK kom godt fra start, men endte med at tabe 3-1 til FC Midtjylland i dagens Superliga-opgør
Vis mere

På banen har Brentford også dansk islæt i form af Andreas Bjelland, Henrik Dalsgaard og Emiliano Marcondes foruden flere danske talenter i reservestaben.

/ritzau/