Det er 6. april I Island. Jesper Juelsgård står og venter i lufthavnen.
Han har ikke set sin familie i halvanden måned, nærmere bestemt ikke siden han skiftede tilværelsen ud i Aarhus som AGF-spiller med tilværelsen i Island som Valur-spiller.
Familien kommer for at fejre hans søns etårsfødselsdag, og pludseligt står de der. Hustruen, de tre børn på et, fire og syv år samt en masse baggage. Det er én stor lykkerus.
»Det har været hårdt med savnet, men der er også mange ting, der skal lukkes ned i Danmark. Hus, der skal pakkes sammen, og børnehave og skole, der skal siges farvel til,« siger Juelsgård til B.T. og fortsætter:
»Der har været et stort savn, men også afmagt. Man vil gerne være der for at kunne hjælpe ens familie med de sidste ting. Det er en kombination af de to ting, der har været rigtig hårdt.«
Juelsgård havde fået lov at søge nye udfordringer i AGF i transfervinduet i vinter, og det var faktisk en holdkammerat, der hjalp ham til Island.
»Valur dukkede op gennem Mikael Anderson. Vi var roommates på træningslejrene og havde en del venskabelige samtaler,« siger Juelsgård til B.T. og fortsætter:
»Han havde en kontakt, der måske godt kunne hjælpe mig, så han satte kontakten op med en agent. Det stod på over de to træningslejre med AGF, hvor vi skulle have det på plads, og så gik det stille og roligt derfra.«
Der var også mange betænkeligheder, da familien stod med valget om at flytte til Island. Specielt angående børnene.
»Vores datter på syv forstår godt, hvad der er sket. Hun har fået gode venner på sin skole, så det er klart, at vi tænkte meget på det.«
»Vi er også gået hen og blevet gode venner med nogle af forældrene, så vi er ikke bange for at miste kontakten. Forleden facetimede hun med en veninde fra skolen. Man skal bare lægge noget arbejde i at bevare kontakten. Vi skal jo heller ikke bo i Island for evigt.«
Nu handler det om at få sig et eventyr sammen som familie på vulkanøen.
»Det er ikke det mest varme sted, men et rigtig flot land. Jeg kan blive ved med at spille fodbold, og jeg kan spille fodbold igen, som jeg har savnet i min sidste tid i AGF. Det er også bare det at komme hertil og få en oplevelse, hvor vi som familie skal stå stærkere tilbage.«
Nu kan Jesper Juelsgård se tilbage på en tid i AGF med op- og nedture og mod en afsked, han selvfølgelig havde ønsket var anderledes.
»Børnenes første minder om deres fars karriere er med AGF. Det er en klub, jeg vil følge tæt i lang tid, og jeg har fået nogle rigtig gode bekendtskaber. Det var en god tid med en masse bump på vejen.«
»På den ene side kunne man godt have set sig selv afslutte karrieren i AGF, men der ville klubben det anderledes. Det er, som det er.«
»Fodboldmæssigt var afskeden ikke, som jeg ønskede, den skulle være. Men da jeg skrev under med Valur, væltede det ind med beskeder og kommentarer fra fans. Det har været så overvældende, og det må betyde, at jeg trods alt har gjort noget rigtigt og godt for AGF. Så når jeg ser tilbage, så er jeg super stolt.«
