Det danske landshold fik roligan-hjerterne til at banke af glæde efter den overbevisende 4-0-sejr over Nordmakedonien i VM-playoff'en.

Efter en vaklende første halvleg kom der for alvor fart over den danske offensiv i anden halvleg - og hele Parken skrålede traditionen tro 'fire-nul-sangen'.

Men Viaplays fodboldekspert Thomas Gravesen advarer mod at lade begejstringen tage overhånd.

»Nordmakedonien er et ringe hold. Præstationen, Danmark leverede, var flot - fremragende, at de scorer fire mål i anden halvleg - men nordmakedonerne skød ikke på mål en eneste gang,« siger den tidligere landsholdsstjerne til Viaplay.

»Det skal ikke stå som en eller anden magtdemonstration, og at nu har vi klaret os helt sindssygt godt. Vi spillede mod et møghold.«

»Vi var der, hvor vi skal være. Dette er, hvad vi forventer fra det danske landshold, når vi spiller mod sådan et møghold.«

Se hele interviewet med Thomas Gravesen i videoen øverst i artiklen.

Danmark møder tirsdag Tjekkiet i Prag - i en altafgørende finale om at komme til VM.

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens danske superaften i Parken. Aftenens helt og skurk kåres. Og så kigger vi frem mod Danmarks tirsdagsgys mod Tjekkiet, hvor der står en VM-billet på spil. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Johnny Kokborg, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen