»Hold kæft, det er godt, jeg ikke er i det!«
Selvom sidste år er længe siden, så kan den tidligere Premier League-spiller og spilleragent Thomas Gaardsøe godt finde følelserne frem, når det handler om tiden i fodboldens lyssky agentbranche.
»Det hang mig langt ud af halsen. Jeg kunne ikke stole på folk. Det var grådighed og illoyalitet. Man påvirkes bare af alle mulige – i min bog – ligegyldige ting,« lyder kritikken af den verden, der ellers på mange måder har formet ham.
Nu er han flygtet helt ud af fodboldverdenen.
»Det var en kæmpe befrielse at komme ud af det cirkus jeg var i, i de sidste år. Jo mere afstand, jeg har fået, jo mere synlig overfladiskhed,« siger Thomas Gaardsøe, der i en periode på et par år gik med tanken om at forlade fodboldverdenen og rollen som agent.
Myten om agenten, der er sig selv nærmest – og ikke sin klient, spilleren – bekræftes af Gaardsøe.
»Der var nogle episoder, hvor jeg følte, jeg havde nogle fine forløb med nogle spillere, som pludselig valgte andre agenter, fordi de havde lovet dem et eller andet lort,« fortæller randrusianeren.
Til sidst tog han et clean cut og flygtede over på LinkedIn og inviterede sig selv på kaffe hos virksomheder.
»Mange spørger jo også: 'Hvad fanden laver du?'« fortæller Gaardsøe – og det var ligesom nemmere at svare på, da han var fodboldspiller og siden agent.
Den kontroversielle del af fodboldverdenen med økonomi og interessekonflikter og pengestrømme ikke kun mellem A og B, men også C, D og F, blev til sidst for meget for Gaardsøe, der ellers var hårdfør nok som spiller.
I dag arbejder han med mere bløde værdier som kultur, personalepleje og kage, som ansat hos et elektrikerfirma i Aalborg, KT Electric.
Det dramatiske jobskifte for den tidligere Premier League-spiller startede nogenlunde sådan her:
»Hej Thomas, det er Claus. Kunne du tænke dig at lave noget hr-sjov for mig?«
Opkaldet kom fra Claus Larsen, direktør i firmaet og så var Thomas Gaardsøe – der som West Bromwich-spiller en del af den legendariske Great Escape, hvor holdet i midt-00erne var de første til at overvintre sidst i Premier League, men reddede sig – klar til at flygte over på det civile arbejdsmarked.
»Jeg vidste jo knap hvad hr stod for,« siger Thomas Gaardsøe med lige dele alvor og glimt i øjet.
»Jeg besøger vores byggepladser og har kage med til vores elektrikere, men jeg trækker også gerne i tøjet og trækker nogle kabler,« fortæller Thomas Gaardsøe, inden han understreger hvor stor en udfordring det også har været. På mange parametre.
»Jeg har jo intet belæg for at udøve det, virksomheden laver,« siger 42-årige Gaardsøe, der derfor gerne møder lidt tidligere end hans funktionæraftale siger.
»Det (funktionæraftale, red.) er sgu' også noget nyt,« griner han. Og grinet over den nye tilværelse illustrerer godt kontrasten til den verden, den tidligere landsholdsspiller forlod.
For Thomas Gaardsøes selvforståelse og 'opvækst' i fodboldverdenen er det dog svært at være i en rolle, hvor hans resultater ikke kan aflæses på KT Electrics bundlinje, og hvor stillingsbeskrivelsen bliver til løbende.
»Jeg fik et godt råd af Lynge Jacobsen på et tidspunkt, hvor de ville give fortabt på mig, fordi jeg var ung og rebelsk. Han sagde som en sidste chance: 'Du skal se dig selv i spejlet, inden du går på træningsbanen, og igen når du kommer ind – kan du se dig selv i øjnene og har gjort det, du kunne?'«
»Det har jeg gjort rent praktisk – og det gør jeg også nu. Det er vigtigt for mig, men også svært, fordi jeg har målt resultater på daglig basis hele min karriere.«
En af de ting, han kan fortælle spejlbilledet er, at han sørger for at have nok at lave – for Gaardsøe favner alt fra hr over sponsorater til kommunikation og trivselsmålinger.
Det sidste er ikke ligefrem det, agentverdenen gjorde sig mest i.
»Men det er ikke kun lort i agentbranchen. Det er 98 procent lort og 2 procent fint,« siger Thomas Gaardsøe, der frem for bolde og spillerkontrakter nu jonglerer med helt andre ting.
»Lige nu, i den her uge, er jeg startet på at arrangere vores sommerfest. Så er der en juleafslutning torsdag (udskudt grundet corona, red.) – med frikadeller og kold kartoffelsat. Det var der nogen, der efterspurgte.«
