Thomas Frank har i første omgang afvist krisen i Tottenham - med en storsejr og lidt dansk humør. 

Presset var til at føle på for Tottenhams danske manager, Thomas Frank, der gik ind til tirsdagens Champions League-kamp mod FC København med nogle af karrierens sværeste dage i bagagen.

I weekenden tabte Tottenham 0-1 hjemme mod London-rivalerne fra Chelsea - og det medførte buhråb fra hjemmepublikummet. 

Og efter kampen udspillede der sig en meget omdiskuteret scene, hvor Spurs' to forsvarsstjerner Micky van de Ven og Djed Spence afviste at give hånden til deres danske manager. Dybt kritisk.

Spol frem til tirsdag aften. Tottenham bankede FCK med 4-0. Og Micky van de Ven scorede et driblemål, som selv Lionel Messi ville have været imponeret af.

Og Thomas Frank brugte den gode stemning til at få begravet den kontroversielle situation fra lørdagens kamp med lidt humor. 

»Han kan blive ved med at gå forbi mig, hvis han præsterer sådan der,« lød det fra Frank på det obligatoriske pressemøde - hvor alle fremmødte brød ud i grin. 

Og der var flere gode historier for Thomas Frank tirsdag aften.

Klubbens argentinske forsvarsstjerne Cristian Romero lovpriste efter sejren sin danske manager, som har fået holdet til at fremstå 'som en stor familie'.

»Jeg har været meget glad, siden Thomas ankom. Han besluttede at forlænge min kontrakt. Jeg kan lide den måde, vi arbejder på.«

B.T. Fodbold

Panelet vender rundens seks Superliga-kampe. Og zoomer ind på Alexander Zornigers spøjse interview, Brøndbys tilskuerstraf - og topbraget i Herning, hvor en udskiftning måske/måske ikke var kontroversiel. Vært: Lasse Vøge Medvært: Josefine Glerup Jacobsen Producer: Teis Thornberg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen