Den danske træner Thomas Frank har ikke stået i spidsen for klubben i mere end et par måneder, og allerede nu har han ført Tottenham Hotspur F.C. til en stor sejr. 

Lørdagens opgør endte 2-0 til Tottenham, da de mødte storklubben Manchester City i Premier League. 

Og det er en stor dag for den danske træner, forklarer B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge. 

»Det er en fantomstart af Thomas Frank i Tottenham. Det mest opsigtsvækkende er, hvor rekordhurtigt han har fået et hold, der var helt knækket for et par måneder siden, til at stå sammen - og ikke mindst forsvare - som en enhed,« lyder det. 

»Franks Tottenham ligner allerede et hold, der er meget svært at vinde over. Før sommeren var det et hold, der nærmest havde tabt, inden dommeren havde fløjtet kampen i gang.« 

Lasse Vøge kalder lørdagens sejr for »dybt imponerende«. 

Han forklarer videre, at selv fanklubben nok har glemt Thomas Franks forgangsmand. 

»Frank er lynhurtigt blevet en helt hos den forpinte Spurs-fanbase - de elskede forgængeren, den godmodige Ange Postecogleu, men ham har de allerede glemt alt om.« 

Thomas Franks' kontrakt løber frem til 2028.