Efter det fredag kom frem, at taxichaufføren i Nicklas Bendtners taxi-sag selv er blevet sigtet for vold, har B.T. været i Herlev, hvor taxichaufføren bor, i forsøget på at få ham i tale.

Gennem en kammerat til taxichaufføren lykkedes det at fange taxichaufføren over telefonen.

Han var dog ikke interesseret i at mødes til et interview eller kommentere sagens udvikling.

Nicklas Bendtner og taxichaufføren, hvis navn fortsat hemmeligholdes, kan ende med begge at være i både den forulempedes og den anklagedes rolle, hvis sigtelserne ender i en retssag.
Nicklas Bendtner og taxichaufføren, hvis navn fortsat hemmeligholdes, kan ende med begge at være i både den forulempedes og den anklagedes rolle, hvis sigtelserne ender i en retssag. Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

»Jeg har ikke noget at sige, og jeg hverken kan eller vil sige noget. Jeg henviser i stedet til min advokat, hvis I har spørgsmål,« fortæller han over telefonen til B.T.

Taxichaufførens advokat, Mette Grith Stage, har tidligere fredag udtalt følgende:

»Jeg kan bekræfte, at han har bedt mig repræsentere sig og jeg har bedt retten om at blive beskikket som hans forsvarer. Jeg har endnu ikke modtaget rettens beskikkelse, og jeg har heller ikke modtaget sagens akter,« siger hun.

Det er politiet, som selv har sigtet taxichaufføren for en forulempelse af Nicklas Bendtner, efter de har gennemset overvågningsbillederne inde- og udefra den taxa, som Nicklas Bendtner kørte i forrrige weekend. Politiet skal inden 30 dage beslutte, hvorvidt der skal rejses tiltale.