Taxichaufføren, som har anmeldt Nicklas Bendtner for vold, er fortsat ikke frisk nok til at vende tilbage til sit arbejde som taxichauffør.

»Han er sygemeldt. Jeg forventer ikke, at han kommer tilbage lige foreløbigt. Det er en brækket kæbe. Der går et stykke tid. Det skal have lov til stille og roligt at vokse sammen,« siger vognmand Jan Britze, som har taxichaufføren ansat, til B.T.

Jan Britze vil ikke dog oplyse, hvordan taxichaufføren har det oven på episoden, som fandt sted natten til søndag den 9. september.

Her brækkede taxichaufføren fra selskabet Dantaxi kæben efter at være endt i klammeri med Nicklas Bendtner.

Den danske fodboldstjerne havde været i byen på natklubben Lusso i det indre København sammen med kæresten Philine Roepstorff. Taxichaufføren anmeldte sagen til København Politi, som sigtede Nicklas Bendtner for vold.

Københavns Politi oplyser til B.T. Sport, at sagen er under efterforskning, men at man derudover ikke har yderligere kommentarer

Anders K. Nemeth, som er Nicklas Bendtners advokat, vil ikke kommentere sagen lige nu, men oplyser, at han afventer et eventuelt anklageskrift fra politiet.

epa07012700 Rosenborg BK's Nicklas Bendtner attends press conference in Trondheim, Norway, 11 September 2018. According to reports Bendtner was reported to the police by a Copenhagen taxi driver who claims the Danish striker was behind a violent attack on 09 September 2018. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT
epa07012700 Rosenborg BK's Nicklas Bendtner attends press conference in Trondheim, Norway, 11 September 2018. According to reports Bendtner was reported to the police by a Copenhagen taxi driver who claims the Danish striker was behind a violent attack on 09 September 2018. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

I sidste uge udtalte Nicklas Bendtner sig for første gang efter at være vendt tilbage til sin norske klub Rosenborg.

Her undskyldte han blandt andet til klubben og dennes fans, men derudover ville stjerneangriberen ikke udtale sig yderligere, og hans advokat har desuden oplyst, at angriberen nægter sig skyldig i overfald.

Bendtners kæreste har forklaret sin version af hændelsen på Instagram. Hun betegner det som selvforsvar, da Bendtner angiveligt slog taxichaufføren:

'Derefter farer han frem mod os, og min mand slår ham en gang og rammer åbenbart meget uheldigt. Selvfølgelig skal man ikke slå, men det var ikke Nicklas, der overfaldt nogen. Han blev forfulgt og forsvarede sig selv og mig. Hvor mange ville ikke have gjort det samme for sin kæreste?,' skrev Philine Roepstorff i opslaget.

Sagen om Nicklas Bendtners voldssag mod en taxachauffør natten til søndag i København fortsætter med at udvikle sig. Trondheim, tirsdag den 11. september 2018.
Sagen om Nicklas Bendtners voldssag mod en taxachauffør natten til søndag i København fortsætter med at udvikle sig. Trondheim, tirsdag den 11. september 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Det er en version, som vognmand Jan Britze tidligere har afvist. Han har set og udleveret videomateriale og lydfiler fra taxien til politiet, som angiveligt skulle dokumentere episoden.

»Det stemmer ikke overens. Jeg vil sige det sådan, at hvis det har noget med selvforsvar at gøre, så har selvforsvar fået en helt ny betydning,« sagde Jan Britze til B.T i sidste uge.