Den tidligere Manchester City-spiller Riyad Mahrez tog for nogle dage siden del i en opsigtsvækkende livestream.

Her blev han ringet op af den tidligere Tottenham-spiller Dele Alli, der under sine livestreams på Twitch ringer op til sine fodboldvenner.

Og her lader det til, at Riyad Mahrez godt kunne være kommet til at tale over sig med en kommentar om 'birds' i Dubai. 

Det skriver flere medier herunder SE og HØR, Daily Mail og The Sun. 

Værten Dele Alli lagde ellers samtalen ud med at advare Riyad Mahrez, om at han var live.

»Jeg er i London og streamer. Jeg ringede bare til folk, de kan høre dig, de kan høre dig live på stream, bror,« sagde han ifølge The Sun.

Til det svarede den fransk-algeriske fodboldspiller: 

»Jeg er i Dubai, bror. Der er nogle fucking 'birds' her, bror, ærlig talt.«

Det fik Deli Alli til hurtigt at skubbe sin stol væk fra mikrofonen, hvorefter han vendte tilbage. 

Kommentaren er måske heller ikke faldet i så god jord hos Riyad Mahrez bedre halvdel Taylor Ward.

Ordet 'birds' er nemlig et britisk slang-udtryk for attraktive kvinder.

Riyad Mahrez og Taylor Ward blev gift i 2023 og har sammen to børn. Derudover har Riyad Mahrez to børn fra et tidligere ægteskab.