Tallene taler for sig selv. Ronaldo er i gang med sin hidtil dårligste sæson.

Cristiano Ronaldo har haft en af de værste sæsoner nogensinde i Real Madrid.

Portugiseren scorede hele 42 mål i 46 kampe i sidste sæson, og det var blandt andet medvirkende til, at han i oktober blev kåret til FIFAs Best Player og the Year.

Men Ronaldo har ikke i denne sæson formået at ride videre på den bølge af succes, som han siden ankomsten til Madrid, har haft. Den 32-årige angriber har nemlig blot scoret et mål i de otte kampe, som han har spillet i sæsonen indtil nu.

Og det er den værste start for Ronaldo siden, han kom til Real Madrid i 2009.

Men det er ikke det hele.

Ronaldo er nemlig også en af de blot seks spillere i hele La Liga, der endnu ikke har lavet en enkelt vellykket tackling eller bolderobring indtil nu i sæsonen. Og hvad der gør, den statistik endnu værre for Ronaldo er, at fire af de seks spillere er målmænd og den femte spiller ikke engang har startet inde i en kamp endnu.

I lørdag aftens derby mellem Atletico Madrid og Real Madrid endte Ronaldo igen, igen med en dårlig præstation, hvilket kun udløste et firetal på karakterskalaen hos blandt andet Mirror.

Måske er det Ronaldos dårlige præstationer sæsonen igennem, der gør, at Real Madrid ligger nummer tre med hele ti point op til Barcelona på førstepladsen.

Zinedine Zidanes mandskab møder Apoel Niscosia fra Cypern på tirsdag i Champions League.