En lammet by.

Aalborgenserne er med AaBs nedrykning til 1. division gået fra at være sindige mennesker til at være rasende.

Da først katastrofen var en realitet efter nederlaget til Silkeborg, blev der råbt en masse skældsord mod spillerne, og profilen Younes Bakiz’ måtte sågar se sine familiemedlemmer blive skubbet til, så han nær var kommet op at slås med en tilskuer.

Derudover blev der ifølge flere AaB-ansatte, som B.T. talte med, smadret et vindue til omklædningsrummet efter kampen, og sådan fortsatte kaosset.

I sidste ende bad politiet AaB-anfører, Lucas Andersen, om at få talt med 100-150 sure fans uden for stadion. 

»De ville gerne have, at der var nogen, der kom op og snakkede. Det var egentlig mest mig, der snakkede. Jeg fortalte om mine følelser, uden at jeg vil komme nærmere ind på, hvad jeg sagde,« siger Lucas Andersen og tilføjer:

»Det er ikke det første sted, at fansene udtrykker deres utilfredshed. Især i den situation, som vi er i nu. At vi er rykket ned. Der er mange følelser i spil, der er meget had, der er meget kærlighed. Alle de ting, der er i fodbold kogt helt ned til, at der står 150 mennesker, som har brug for, at der kommer nogen og siger noget,« forklarer han og sætter flere ord på mødet med fansene:

»Det er selvfølgelig en ubehagelig situation og det værst tænkelige, der kunne ske, at nogen skulle stå foran 100-150 mænd med tårer i øjnene selv og tårer i øjnene hos dem, fordi det betyder så meget for alle mand at skulle stå og tale om sine følelser. At prøve at sætte ord på, hvad fanden det har været for en sæson. Hvordan man har følt.«

»Så følte jeg bare, at jeg gerne ville stille mig op for holdet og tage den. Alle på holdet er nede, og jeg er AaB-dreng helt ind i hjertet, så jeg følte, at jeg var stor nok til at tage imod, hvis der var nogen, der havde brug for at komme ud med deres frustrationer.«

Undervejs i interviewet, der foregik halvanden time efter slutfløjt, blev Lucas Andersen igen så berørt, at det ikke var til at tage fejl af.

»Jeg har været i AaB i fucking hele min karriere. Jeg er opvokset i AaBs ungdomsafdeling og været der hele vejen. Jeg havde et mål om at komme hjem og vinde noget, og det var vi utroligt tæt på (pokalfinalen, red.), og nu står vi i det stik modsatte. Det er klart, at det gør ondt. Det var med tårer i øjnene. Foran 100 voksne mænd, som står med præcis samme følelser. Det er jo fodbold, når det er allerværst.«

Når det er sagt, understreger Lucas Andersen, at han var glad for, at han mødte de sure AaB-fans, fordi responsen var god.

»Det er en ubehagelig situation, det er på ingen måde rart, at du skal op og tage imod, men jeg synes, det var meget, meget respektfuldt, og det var fantastisk, at jeg kunne få lov at lette mit hjerte, og folk kunne tage imod, hvad jeg havde på hjertet.«

Lucas Andersen slog samtidig fast, at han vil blive i AaB og hjælpe klubben op i Superligaen igen.