»Det er nok det bedste, jeg har oplevet indtil nu. Jeg tror, det bliver meget svært at opleve noget lignende. Det bliver umuligt.«

Sådan lød ordene fra den enormt rørte Carlos Zeca til TV3+ få minutter efter, at han blev skiftet ud i Parken mod Randers.

Som en sidste gestus fik FCK-anføreren lov til at starte på banen på trods af en skade, så han kunne få en værdig afsked efter seks år i klubben.

Du kan se den rørende sekvens i toppen af artiklen.

Carlos Zeca forlader banen i sin sidste kamp for FC København.
Carlos Zeca forlader banen i sin sidste kamp for FC København. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Knap var der gået ti sekunder af opgøret, da Zeca havde modtaget bolden efter kickoff og sparket den ud over sidelinjen, så han kunne lade sig udskifte, mens hele Parken hædrede sin græsk-portugisiske helt.

Den 34-årige midtbanemand gav tårerne frit løb, da han blev omfavnet af samtlige holdkammerater og tilbragte sit allersidste øjeblik som FCK-spiller.

»Jeg græder, fordi jeg er glad. Det, stadion gjorde for mig, var utroligt. Jeg har ikke ord til at beskrive det,« lød det fra Carlos Zeca, der takkede alle for det øjeblik, han »aldrig glemmer«.

Zeca kom til FC København i 2017 fra Panathinaikos, hvor han også skal retur og afslutte sin karriere.

I alt har han spillet 194 kampe for FCK, hvor det er blevet til ni mål og 13 målgivende afleveringer.

Han har vundet tre danske mesterskaber i sin tid i Superligaen.