Den 25-årige forsvarsspiller Motjeka Madisha er afgået ved døden.
Han omkom i en trafikulykke i løbet af søndagen. Det bekræfter det sydafrikanske fodboldforbund på deres hjemmeside.
Landstræneren Molefi Ntseki siger i en udtalelse, at Motjeka Madisha var på vej frem i sin karriere.
»Det er så forfærdeligt for en spiller, som var på vej frem i sin karriere, at miste livet på den måde. Der findes ikke mere professionelle spilere end Madisha. Han var altid smilende, ydmyg, og så han var den første til der kom til træning, og det gav ham hans voksende stjernestatus.«

Den 25-årige forsvarsspiller optrådte til daglig for Mamelodi Sundowns i Sydafrika. I september var han med til at vinde mesterskabet for tredje sæson i træk.
Motjeka Madisha var senest udtaget til det sydafrikanske landshold i november.
Landsholdet, der hedder 'Bafana Bafana' på Twitter, har ligeledes reageret på den tragiske ulykke.
'Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om Bafana Bafana- og Mamelodi Sundowns-forsvarsspiller Motjeka Madisha. Vi er chokerede og i sorg,' står der helt præcist.
Medier i Sydafrika skriver, at Motjeka Madisha døde på stedet, og at føreren af bilen mistede kontrollen over køretøjet.
Derudover skulle der have været en person mere i bilen, som også er afgået ved døden.