I England chokerede Leicester alle i 2016. Det danske landshold tog verden med storm på et på et afbud i 1992. Og i Sverige har de nu Mjällby AIF.
Den mikroskopiske svenske by med færre end 1000 indbyggere, hvis fodboldhold mandag kan kalde sig svenske mestre, og som nu skal repræsentere Sverige i Champions League.

Her fuldførte mandskabet, der for ti år siden var ved at rykke ned i den fjerdebedste svenske række, det umulige og nappede det svenske mesterskab med tre spillerunder tilbage.
En eventyrhistorie, der ikke bare giver genklang i det svenske, men som nu går sin sejrsgang i store medier i hele Europa.
»Det er en af de største chok i moderne fodbolds historie,« lyder det blandt andet hos engelske BBC.
Også hos nyhedsbureauet Reuters letter man på hatten for den sensationelle sejr:

»Med et budget, der var langt mindre end Hammarby og Malmö FF, dannede klog scouting og en videnskabelig tilgang grundlaget for deres utrolige triumf,« lyder det i mediets referat fra kampen.
Havde man tiltro til, at Mjällby, der har danske Jeppe Kjær i truppen, kunne man inden sæsonstart i Allsvenskan have fået pengene 150 gange igen, hvis man havde turde lægge penge på det usandsynlige mesterskab.
Det får også den store franske avis L'Equipe til at lette på hatten:
»Det er en enorm bedrift. Mandag blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Allsvenskan,« skriver den franske avis.
Triumftogtet blev mandag afsluttet med en 2-0-sejr på udebane mod IFK Göteborg og med
Jeppe Kjær på bænken.